SOMMERFEST 2013

Vellykket sommerfest 2013.

125 glade og forventningsfulde nydanskere efterkom Dansk Flygtningehjælp`s Frivilliggruppens indbydelse. Et stort frivilligt arbejde var gået forud med tilrettelæggelse, annoncering og få diverse aftaler på plads. Naturskolen ved Hald Hovedgaard var de bedst tænkelige rammer, såvel indendørs som udendørs, hvor den dejlige natur indbød til samvær, leg og aktiviteter ved bålet.

Det store “tag-selv-bord,” med mad fra forskellige nationer blev indledningsvis nydt, suppleret med gode samtaler hen over bordene. Derefter var der underholdning for alle på tværs af generationer ved en veloplagt Søren Brynjolf, multikunstneren fra Almind. Senere på aftenne blev fri leg af børnene afløst af aktiviteter ved bålet med bagning af snobrød og eventyrfortælling af Alma Bjerregaard, Løvel.
En sommerfest der bekræftede betydningen af at mødes på tværs af generationer og nationale, kulturelle skel.