Generalforsamlingen 27.3. Beretning

Generalforsamlingen 27.3. Beretning for Frivilliggruppen 2018-19.

Det følgende er formandens beretning, og det omfatter det overordnede i Frivilliggruppens arbejde og en omtale af de aktiviteter, som vi beskæftiger os med i gruppen. Nogle af de aktiviteter vil blive nærmere omtalt på generalforsamlingen af de bestyrelsesmedlemmer, der er ansvarlige for området.

Vi arbejder ud fra et formål om at lette flygtninges eller nydanskeres, som nogle også godt kan lide at kalde de medborgere, overgang til en ny tilværelse her i landet og i kommunen. Vi vil endvidere støtte lokale flygtningenes videre integration i samfundet. En status for vores arbejde kan vi ikke foretage uden at se det i lyset af den ofte barske offentlige debat, der er om flygtningespørgsmål, og ikke mindst de stadige stramninger, der er på området, og som senest har manifesteret sig i den lov, L140, som er et resultat af finanslovsforliget mellem regeringspartierne og DF, seneres støtte af SD. Betoningen af hjemsendelse i stedet for integration, de nedsatte ydelser, ændring i kommunernes boliganvisningspligt, kvoter for antallet af familiesammenføringer m.v. har ikke bare skabt vanskeligheder i flygtningenes dagligdag, men også usikkerhed og mismod bredt i familier og hos de enkelte flygtninge.

Alle, der er i kontakt med flygtningene, har mærket det, og det har betydet, at vi har måttet søge at takle det på bedste vis, og det vil helt sikkert komme til at præge det arbejde, vi udfører i Frivilliggruppen i fremtiden. Hvis gode danskkundskaber, uddannelse, arbejde, deltagelse i civilsamfundet ikke rigtig længere ”tæller”, eller kun har mindre betydning, og hvis de kulturmøder, som er resultat af de mange nye borgere i landet med anden etnisk baggrund end dansk, kun fremstilles som noget negativt, så kunne man sige, at vi kunne lukke butikken.

Det gør vi jo så ikke, fordi vi har set, hvor mange gode historier, der også er på integrationsområdet, og fordi vi gennem mødet med nydanskerne/flygtningene kender både historierne om, hvad der er gået forud for ankomsten hertil, og de ihærdige bestræbelser, som langt de fleste kommer med for at komme videre i deres liv og at blive en del af det danske samfund. Vi ved, hvor meget det betyder for flygtningene at møde os gammeldanskere, og vi ved også, hvad det giver os af indsigt i deres situation og en bedre forståelse for den virkelighed, som nu engang er den, vi oplever i Europa og i Danmark. Det er tænkeligt, at de mange fordomme og forestillinger, som dukker op i offentligheden og i private samtaler, skyldes, at for mange danskere ikke har mødt nogen af de mennesker, som de så frejdigt udtaler sig om. En frivillig fortalte mig, at det, at han fik en kollega med flygtningebaggrund og lærte hans familie at kende, fuldstændig vendte op og ned på hans opfattelse af det spørgsmål. Konklusionen er, at vi fortsætter på trods, men beretningen skal også handle om, hvad der er blevet gjort i årets løb.

På det første bestyrelsesmøde konstituerede vi os på denne måde, at jeg blev formand, Yasmin næstformand, Birgit sekretær, Peter kasserer, dertil er forskellige opgaver blevet fordelt, fx hvad angår lektiehjælp – børn: Yasmin, unge: Jens, voksne: Niels – forskellig rådgivning: Henrik, kontakt til Den internationale forening: Seynab, til Integrationsrådet: Yasmin og Henrik. Andrea har repræsenteret DFUNK.

På listen over frivillige i Viborg står i øjeblikket 176 navne, og det er jo ganske imponerende. Jeg har i forbindelse med et brev til alle forsigtigt anmodet om, at man giver meddelelse om det, hvis man af den ene eller den anden grund ikke længere ønsker at være med i vores firvilligarbejdet. Det gør folk tilsyneladende.

En vigtig aktivitet for Frivilliggruppen er lektiecaféerne, dem har vi på biblioteket i Houlkær og i Den gule Pavillon på Ellekonebakken. Lektiehjælpen her er åben to dage om ugen i skoleåret, den er velbesøgt, og en række frivillige udøver en stor indsats her med at hjælpe børnene med at få bedre fat tidligt i skolen. Undersøgelser dokumenterer, at det er så vigtigt for deres senere muligheder for uddannelse og arbejde, at der sættes tidligt ind. Bl.a. en artikel i Folkebladet om caféen i Den gule Pavillon i september var med til at skaffe flere nye lektiehjælpere, så det er mit indtryk, at der er en rigtig god bemanding til det arbejde.

Arbejdet med at hjælpe og vejlede elever og kursister på ungdomsuddannelserne foregår gennem individuel vejledning. Det kan af og til være svært at imødekomme de henvendelser, vi får, men i det store og hele lykkes det.

På sprogskolen deltager en række frivillige fortsat med at hjælpe med sprogtræning gennem samtaler på forskellige hold. Fire til fem hold, så vidt jeg ved. I mindre grupper trænes der i tilegnelse af det danske sprog, hvis grammatik og udtaleregler kan være vanskelige, ikke mindst hvis man har sparsom skolebaggrund, eller skole er noget, der ligger langt tilbage. Socialt er det meget givende, tror jeg alle er enige om. Og jeg ved, at nogle af vores frivilliggrupper på sprogskolen har overskud til at foranstalte sociale arrangementer med fx besøg i hjemmene.

Traditionelt har vi også bestræbt os på at lave arrangementer for familier. Med den økonomi, mange flygtningefamilier lever med, er der ikke råd til mange af de oplevelser, som andre tager for givet. Gennem flere år har vi i samarbejde med de meget gæstfrie mennesker i Nonbo Hede arrangeret en sommerfest – med spil, leg, bål, mad og hygge. I år var den nøje planlagt til at finde sted, når ramadanen og den efterfølgende Eid-fest var overstået. Det viste sig, at den fastsatte dato lå for tæt på Eid-festen, så vi måtte finde en dato, der passede, i sensommeren. Selv om alle sikkert husker sidste sommer som sol, tørke og varme, så var det lige bestemt ikke tilfældet dagen før og den lørdag, hvor vi skulle have Sensommerfest. Regnen skyllede ned, og vi måtte aflyse.

Til gengæld har vi to gange haft udflugt for familier til Baboon City i Herning. Til dem, der ikke ved det, kan jeg efter selvsyn fortælle, at det er et ret stort lege- og oplevelsesland med noget for store og små. Vi havde to busser af sted i efterårsferien, og alle havde en god dag. Vi måtte evaluere processen, og selv om vi måtte skuffe mange, der gerne ville have været med, måtte vi også spørge, hvordan vi fik fat i dem, vi helst ville have fat i, dels dem der senest er kommet til byen, dels dem der har allermest brug for en oplevelse som denne. Det forsøgte vi så at realisere, da vi gentog turen i vinterferien. Det blev en lidt kompliceret proces i et samarbejde med kommunen, der viste at det kan være svært at få fat i den målgruppe, vi helst vil have fat i, men det er selvfølgelig noget, vi skal bestræbe os på også i fremtiden. Alle i den bus, vi sendte afsted, var dog topmotiverede og havde en god dag.

Kontaktfamilierne er bestemt, hvad vi må betragte som en kerneydelse. Signe Bak Primdal, Ellen Engholm og Jan Togsverd tager sig af det arbejde med at matche danske familier med flygtningefamilier. En kampagne her i januar har givet enkelte nye danske familier, men det er de tre koordinatorer, der kan sige mere om det arbejde. Jeg ved, at der er etableret et samarbejde med Røde Kors, der jo arbejder med det samme, og i det hele taget har vi gjort noget ud af at have kontakt til og samarbejde med Røde Kors – Venner Viser Vej hedder det, og vi er vi også med i det her i Viborg fra nu af. I maj måned planlægges efter anmodning en aften for kontaktfamilierne, hvor de kan udveksle erfaringer og hente inspiration. Ekstra hjælp til det sidste er sikret ved en oplægsholder.

I årets løb har vi selv arrangeret eller været med i arrangementer med foredrag eller debat. En aften med debat om integration med oplæg ved vores regionssekretær Hans Bo Petersen i oktober blev en god aften, men ikke med så mange deltagere. Et foredrag med forfatteren Christian Aziz med titlen ”En flygtning krydser dit spor” havde flere deltagere og var særdeles inspirerende. Vi var med til at finansiere et velbesøgt foredrag på biblioteket med forfatteren Ahmed Mahmoud. Det er den slags, der skal give de frivillige input til arbejdet med flygtninge. Det samme skal den traditionelle nytårskur ved siden af, at den skal være en lejlighed til at kvittere over for de frivillige for indsatsen ved muligheden for hyggeligt samvær understøttet af lidt vådt og tørt. Årets taler blev Mette Blauenfeldt fra integrationsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp, og selv om det ikke var rare nyheder i vores øjne, hun kom med i lyset af de mange stramninger, så var vi meget glade for det kompetente og engagerede foredrag. Også den musikalske underholdning gjorde lykke og afrundede en god aften.

Dette er hovedlinjerne i vores arbejde. Der har naturligvis været en del forskellige andre sager at tage sig af og møder og kurser, som medlemmer af bestyrelsen har deltaget i. En fuldstændigt dækkende beskrivelse af, hvad de frivillige udretter i kontakten med enkelte flygtninge, familier eller grupper forestiller jeg mig ikke, at jeg dermed har givet. Jeg kan i øvrigt henvise til, at referater fra vores bestyrelsesmøder ligger på Frivilliggruppens hjemmeside, som vi er glade for, at Rajan tager sig af. Som jeg nævnte i starten, er vores arbejde stærkt påvirket af den langt mindre tilstrømning af flygtninge til landet og af den uendelig række af stramninger. Det har betydning for vores arbejde, men vi fortsætter naturligvis på trods eller i trods.